• Løbske tæver kan som udgangspunkt ikke deltage på et træningshold, men snak med instruktøren om det er muligt
Hvalpemotivation 12 uger – 5-6 måneder
Hvalpemotivation
er den bedste start du kan give dig selv og din hund uanset om du er ny
retrieverejer eller du har haft hund før, de første måneder af hundens
liv er dér hvor den er mest modtagelig for ny læring og nye indtryk
Formålet
med hvalpemotivation er at give dig og din hvalp redskaber til at få
lært de mest basale øvelser som f.eks. sit, dæk, bliv, indkald, kontakt,
ro på plads, lineføring og apportering
God
socialisering af hvalpen er en af de vigtigste ting for at udvikle en
hund der kan fungere i alle sammenhænge, uanset om du skal bruge din
hund til jagt, prøver, udstilling eller den daglige gåtur
DRK
hvalpemotivation bygger altid på positiv indlæring, der vil styrke
tilliden mellem hvalp og fører og vil ske gennem lystbetonet indlæring
og leg i samarbejde mellem hvalp og fører
Brugsprøvetræning fra 6 måneder
Brugsprøvetræning er næste skridt videre efter hvalpemotivation og vil bygge videre på mange af de basale træningsøvelser som hunden har stiftet bekendtskab med til hvalpemotivation.
Udover lydighedsdelen vil træningen bestå af apportering af dummy med aflevering til hånd samt skudtræning.
Brugsprøvetræning er målrettet mod at bestå DRK brugsprøven men det er ikke et krav at du skal aflægge prøve selvom du har deltaget i træningen.
Træning består primært af lydighedstræning så uanset om du ønsker at bruge din hund til jagt, prøver, udstilling eller velfungerende familiehund så kan du med fordel tilmelde dig til brugsprøvetræning.
Brugsprøven kan aflægges fra hunden er fyldt 8 måneder.
En bestået brugsprøve giver adgang til de efterfølgende træninger og prøver.
Markprøvetræning foregår på forskellige niveau'er:
• begynderklasse
• åben klasse
• vinderklasse
• nogle gange bliver der
tilbudt 'overgangshold' mellem de forskellige klasser,
• eller hold hvor
man har fokus på specielle opgaver fx. vandarbejde, dirigering, osv.
Og alle retrieverejere vil have glæde af at interessere sig lidt for markprøve/apporteringstræning, i erkendelse af at det er en jagthund, man har anskaffet sig.
Det betyder ikke at man skal gå på jagt med sin hund, men hunde har det som mennesker, at de vældig gerne vil beskæftige sig med noget de er gode til, og ved markprøvetræning får man som ejer indsigt i de forskellige discipliner inden for apportering.
Indlæringen sker på dummies, og har man ikke lyst til at træne på vildt, kan man fortsætte med dummies og måske få lyst til at gå på working tests, hvor al afprøvning foregår på dummies.