er en ny aktivitet for langt de fleste retrieverejere.
Når man træner apportering eller lydighed
tager man sin hund, dummy, fløjte og træningsline, og så går man ud og træner. Det kender de fleste
af jer nok.
Sportræningen er på en lang række punkter meget anderledes. Til selve træning bruges en sele eller et bredt halsbånd og en 8-10 m lang sporline, men før hunden får selen på, skal man ud og lægge et spor. Først derefter kan den egentlige træning begynde,og alt afhængig af hundens træningsniveau skal der gå kortere eller længere tid, inden hunden skal ud at gå på sporet.
Er den kommet langt i træningen lægges sporet den ene dag, hvorefter det overnatter og træningen kan påbegyndes den næste dag.
Sporet består af tre dele: opstarten, selve sporet og sporafslutningen. På afslutningsstedet skal der lægges en belønning. Jeg bruger en stump skind, men en dummy eller en tennisbold kan også bruges. En rigtig god ide er også at lægge noget lækkert spiseligt. Hunden går jo kun på jagt for at få noget at æde….så derfor en godbid.
Sporingen starter naturligvis ved opstarten. Så lad være med at give hunden sele på oppe ved bilen, vent til du står ved opstarten. Det er altid godt med gode arbejdsvaner, også når man er hund, og den skal lære at sidde stille og roligt på sin mås mens sele og sporremmen gøres klar. Så øvelsen ro på post kan også bruges i spor sammenhæng. Først lægges selen på hunden, derefter rulles remmen ud og karabinhagen fastgøres til selen.
Sporarbejde er meget mentalt krævende for hunden. Den skal jo have fuldt fokus på den fært, den skal snuse sig frem til og den skal kunne fastholde koncentrationen om opgaven gennem længere tid. Derfor er ro, fokus og koncentration af allerstørste vigtighed, inden hunden går i gang på sporet.
Efter nogle gange vil hunden, hvis den fatter interesse for sportræningen vise større og større koncentration om selve sporarbejdet. Hvis færtforholdene er gode og det navnlig ikke blæser for meget, vil hunden i længere og længere perioder gå i strakt rem og søge aktivt frem på sporet. Det er denne adfærd, vi gerne vil se udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at føreren når hunden kommer frem til sporafslutningen ikke holder sig tilbage med at rose hunden. Hunden må ikke være i tvivl om, at dens fører er vildt begejstret over den præstation, som den netop har afsluttet. Så derfor også noget lækkert at æde.
At sportræning er mentalt krævende for hunden, vil I komme til at sande i timerne efter hjemkomsten. Der er ro i hundekurven.
